Roadtrip dag 2 – Denver sights
Efter ikke meget nattesøvn og morgenmad ved 6 tiden gled vi med Mustangen og åben top de cirka 16 km ind til Denver Centrum. Fik hurtigt parkeret bilen ret centralt ved hovedgaden 16th st.

Vi gik de cirka 15 minutter til Capitol State Building hvor vi fik en gratis guided rundtur på 1 time. Det var der flere fordele ved – selvfølgelig at man får mere at vide end ved at gå rundt selv, men specielt adgangen til kuplen var vigtig, da den er lukket for gæster der ikke tager en guided tur. Fra kuplen er der en ganske flot udsigt til City Hall og de skryskrabere der også er i byen i et vist omfang og ikke mindst Rocky Mountains.

Efter den guidede rundtur gik vi rundt i det centrale Denver primært langs 16 st Mall med smutture til Larimer Square som er en super hyggelig gade i Lower Downtown. En tur ind i og forbi Union Station som er smukt renoveret inde i og bygget op med en masse madsteder. En tur hen forbi de lokale baseball heltes domicil; Coors Field. Lidt god burger blev det også til og Jesper fik handlet sig et par Sketchers i Ross Dress for Less.

Om Denver kan det siges at det er en meget hyggelig og ren og strømlinet bymidte men også til at overse på 1 dag, med mindre man har museums planer engmas. Så efter en del timers traveri hentede vi bilen og gled nordpå mod de næste dages destinationer. Startede ud med noget Interstate men besluttede at køre fra og tage Highway 52 for at se hvad den kunne byde på af pudsigheder…

Vi mødte ikke en eneste by i over en time før vi landede i Brush, hvor vi overnatter inden vi tager lidt hul på naturoplevelser i Nebraska i morgen.
Der skulle lige provianteres i et supermarked og Jesper skulle også bruge et stik i en hardware butik til et eksperiment der skulle foretages på hotelværelset… Det lykkedes ikke, så stikket skal byttes i morgen… og eksperiment må foretages i morgen…mere om det hvis det lykkes….

Reklamer