En hel del skov, lidt søer og hyggelig by som afslutning på det korte roadtrip. I morgen går turen tilbage mod DC og snart hjem mod DK…

I dag startede vi ud på Blue Ridge Parkway hvor der skulle køres cirka 100-120 miles. Vi besøgte visitor centreret men der var ingen rangers til stede så efter en kort snak med et ægtepar fra Indiana endte vi med at tage hvad der skulle vise sig at blive en ret hård gåtur…

Humpback Rock Trail er nok en af de hårdeste trails vi har været ude på. Omkring 40 minutter hvor det gik opad omkring 90 procent af tiden… og ikke bare opad men pænt stejlt og på trapper af sten og træer… skal hilse og sige jeg ikke blev udpræget populær da turen virkelig viste sine tænder mod slutningen af stigningen…Vi var dog heldige at det var formiddags temperet og heldigvis skygge hele vejen…

Vi nåede dog op belønningen var i min optik fremragende med views ud over Rockfish Valley og Shenandoah Valley og der var ikke ligefrem overrendt af turister. 2 andre da vi kom op og der kom et par stykker mere op inden vi gik nedad igen…

Så kørte vi ellers nedad Blue Ridge Parkway og højdepunkterne på den var Otter Lake ved James River og Peaks of Otter Lake. 2 smukke søer som endda var let tilgængelige…
Ved Peaks of Otter Lake forlod vi Blue Ridge Parkway og kørte ud gennem en dal på nogle små veje som var smukt beliggende inden vi røg ud på nogle større highways mod Roanoke.
Tidligt check in på et fint Holiday Inn og se EM semifinale og så ellers et par timer ved poolen… Aftenen gik med lidt mad på en lokal pizza joint hvor slizes var lige så store som en almindelig lille pizza i USA og til den famøse pris af 5 USD og der blev ikke spist op…
Lille gåtur rundt i Roanoke som virker som en rigtig hyggelig by med masser af sjove spisesteder og barer, og så lige en hurtig tur i poolen inden det efterhånden er godnat tid…

Reklamer