The End
Så blev det sidste dag på et roadtrip der har budt på ikke mindst fantastiske natur oplevelser og så lige et brag af en afslutning i Sin City.

Dagen startede med at vi fik Mikkel tjekket ind til sit skyjump kl 10. Det var en lang proces men klokken 11 sprang psykopaten så ud…

Det var fedt at se og vi glæder os til den video vi købte med på en USB. Vi fik lidt macd morgenmad på hotellet og nogle store kopper kaffe da vi har et langt døgn i vente. Da vi havde bestilt sen tjek ud til kl 15 røg vi lige en tur til poolen et par timer og fik det sidste sol og 40 grader…

Klokken 15 forlod vi hotellet og kørte de få km ind til The Strip hvor vi ville få en sen frokost/tidlig aftensmad så vi kunne være godt fyldt op inden de 10 timers flyrejse. 4 store 350 grams bøffer røg der ned på Outback Steakhouse – selv Helle fik næsten hele bøffen ned.

Vi gik derefter lidt henad The Strip men det var mega varmt og der var temmelig crowded. Helle måtte lige ind på The Cosmopolitan of Las Vegas og nødtørfte – eller var hun bare lige inde og tjekke buffeten som hun var så benovet over da vi boede der i 2014.

Vi gik tilbage til bilen og drønede mod lufthavnen. Ingen problemer med bil aflevering og vi kom med en shuttle bus med det samme. Så vi var i rigtig god tid. Ved check-in fik vi lidt udfordringer med den ene kuffert der vejede 6 kg for meget. At betale 100 USD for overvægt eller finde en anden løsning. Han accepterede at vi tog 4 kg ud som vi fik placeret i vores håndbagage.

Vi kom også hurtigt igennem sikkerheds kontrollen så nu har vi 3 timer med lækker wifi, kortspil og opladning af mobiler

Thats it

Reklamer