Smuk roadtrip dag 2 startede med IGEN at vågne klokken 3 om natten.. Men så kunne der jo kigges på solopgangen i Zion National Park ved 5.45 tiden. Allerede her begyndte det at vrimle ind med biler til Zion National Park – så det var om at komme hurtigt ind, så der stadig var parkeringspladser til rådighed, da der på en lørdag i sommerferien er pres på.

Fik sund morgenmad på hotellet for en gangs skyld, og det var med i prisen, men morgenmaden på de hoteller hvor det er med i prisen er sjældent den helt store oplevelse, men lidt cornflakes og frugt er helt ok, for vi skal nok få æg og bacon nok på de 3 uger. Hurtig nedpakning og køre de 5 minutter hen til indgangen til Zion National Park. Her købte vi årspas til 80 dollars som så gælder i de fleste af de parker vi skal besøge de næste uger.
Der var allerede godt fyldt op på parkens parkeringsplads og der var masser af folk allerede kl. 7.45. Faktisk så mange at vi stod i kø i en 1 time for at komme ind i en shuttle bus der kører til Zion National Parks Scenic Drive. Men det lykkedes og vi fik gået rundt på forskellige stier i et par timer. Vi startede på Weeping Rock Trail, som var meget nemmere end forventet, og det var slet ikke nok for os. Derefter gik vi en flad sti “Parus Trail” hele vejen hen til næste bus stop. Vi besluttede dog at tage endnu en sti. Det blev Horse Trail, og som navnet antyder – ja så er der hesteture på stien. Det betød en masse hestelort på det første lange stykke på stien, hvilket der ikke var udbredt tilfreds med i familien.

Stien var en hel del længere end vi regnede med, og vi troede vi havde overset noget, men det havde vi ikke for pludselig var broen over Virgin River der. Da vi kom over broen kom der nogle vilde kalkuner løbende over vejen – de var godt nok store.

Vi tog herfra bussen til tilbage til Visitor Centret, og der var en lille købmandsbutik, hvor vi kunne få lidt let frokost, så det blev til frugt, sandwich og hotdogs. Herefter gik vi til bilen for at køre ud til vores næste gå tur i parken, hvilket også blev dagens højdepunkt.
På vej ud af parken, lige når man kommer gennem tunnelen, ligger der en lille parkeringsplads med plads til 10-15 bilen. Vi var heldige at der blev 1 ledig netop som vi kom, ellers kunne det godt have blevet svært at få plads. Her gik et par stykker i familien også lidt i panik (ingen nævnt-ingen glemt), da de synes at chaufføren var ved at bakke ud over en kant…

Men vi kom ind på Canyon Overlook Trail – en helt fantastisk smuk gåtur på 20 minutter opad til et helt fantastisk view ud over kløften. Er absolut must see hvis man er på de kanter. Desværre blev udsigten sløret en smule pga der var en skovbrand i gang i Utah og røgen kom ned over Zion i løbet af formiddagen, hvilket man også kan se på billederne, men det ødelagde altså ikke oplevelsen på nogen måde.

Tilbage ved bilen fik vi os et billigt grin, da chaufføren (Morten), ikke kunne køre bilen… Den ville simpelthen ikke køre… Fordi nøglen IKKE var drejet… Sgu ret smart at bilen ikke kan køre når man ikke har startet den…
Efter hike turen fortsatte vi ud af parken på Scenic Highway 9 mod øst, som er et pragtstykke af en vej. Og faktisk næsten hele turen ind til Zion værd. Herefter nåede vi så Scenic Highway 89 hvor vi kørte en times tid nordpå til en lille by Panguitch. På vejen var vi dog allerede inde og købe noget vand, som i butikken næsten var udsolgt, da de havde sendt vand ud til brandmændene der slukkede branden 60 miles herfra. Lige overfor supermarkedet lå en lille Rock Shop, som simpelthen var bygget ind i en kæmpe sten.

Panguitch er en lille by med kun 1800 indbyggere men dog en del skumle moteller. Vi havde dog fundet et ganske ok Days Inn med et fint værelse. Poolen som vi regnede med var der var dog lige pludselig flyttet på den anden side ad gaden til et af de skumle moteller og den var mega kold og i øvrigt ikke særlig indbydende så det var kun undertegnede der dyppede en enkelt gang.
Aftenens måltid blev indtaget på et lokalt cowboy steak house der serverede ganske glimrende bøffer. Derefter gik vi ud på hovedgaden der var spærret af p.ga. der blev spillet live musik på 2 gadehjørner og der blev gjort klar til at sende en masse luftballoner op. Så vi ramte den årlige ballon festival i en by med 1800 indbyggere og det så ud som om de fleste var på gaden. Og det var faktisk en sjov oplevelse at se de amerikanske familier til sådan en begivenhed, for der var altså ikke mange turister den dag. Kl. 22.30 Utah tid var luftballonerne dog ikke sendt i luften endnu… og da alle var megatrætte var det altså til køjs…

Reklamer