Så blev det endelig roadtrip dag…

Dagen startede igen tidligt pga jetlag – så allerede klokken 7 sad vi i Grand Café på hotellet som serverer mad døgnet rundt. Her fik burgerkongen et ordentligt hak i sit image da resten af familien bestilte cheeseburger og pomfritter – Ja det er morgenmad vi taler om men Helle, Mads og Mikkel synes altså det var aften…
Derefter kom vi tidligt afsted fra hotellet dog ikke helt uden bøvl med pladsen i bagage rummet hvor vi diskuterede noget frem og tilbage med noget af et show til følge. Men det lykkedes til sidst da et genialt medlem af familien spurgte om vi ikke bare kunne rykke bagsæderne lidt frem – det gjorde vi så…
Så gik det nordpå mod Valley of fire state park som er Nevadas både ældste og største statspark. Vi fik taget det obligatoriske billede ved statspark indgangen. Derefter fortsatte vi ind ad the scenic byway. Adgangen kostede 13 dollars, som man blot lagde i en kuvert ved indgangen.
Vi drejede ind ved visitor centret som havde et kæmpe advarsels skilt hvor der stod at der ville være ekstremt varmt i dag. Vi tog en kort snak med en ranger som anbefalede at man ikke gik lang tid rundt i parken i dag men blot kørte op ad ‘Scenic Drive’. En 6 miles tur ind i parken. Han kom dog også med en enkelt lille gå tur man kunne tage hvis man absolut ville ristes. Det ville jeg mens Helle absolut ikke synes om situationen da vi havde set de slanger og edderkopper man kunne møde derude inde i nogle glasmontre i Visitor Centret. Mikkel mente jeg forsøgte at slå ham ihjel.
Men vi kørte de få km hen til stien ved Mouse Tank. En sti på 0.7 miles. Det viste sig at være en blød sandsti uden meget skygge og det var mega varmt. Det tog cirka 12 minutter at gå til enden af stien. Og hold nu op hvor er der bare stille sådan et sted hvor vi selvfølgelig ikke mødte andre mennesker. Men altså en smuk tur som igen bekræftede at nationalparker først træder rigtig i karakter når man bevæger sig ind i dem.
Vi fortsatte køreturen opad Scenic Drive og kom til punktet Rainbow Vista hvor vi gjorde et fotostop. Utroligt smukt igen. Vi kørte de sidste km ind til bunden af Scenic Drive og det var hele køreturen værd. Og heldigvis skulle vi samme vej tilbage igen.
Da vi kom tilbage til Rainbow Vista gjorde vi et hurtigt stop da der var en vielse i gang. Ret specielt sted at blive gift og limousinen var også med.
Vi gjorde et enkelt stop mere ved Seven Sisters (der ligger en video). 7 ret store formationer som stod og så pragtfulde ud i solen. Derefter var det videre nordpå mod Springdale på Interstate 15 som er ret flot motorvej. Det bliver så også det sidste motorvej vi rammer meget længe.
Vel ankommet til Springdale fik vi en solid frokost på Blondies Diner som var rimelig kuriøs med gammelt inventar og sjove skilte på væggene. Burgerkongen tog revanche og fik en fremragende dobbeltburger mens Helle røg på en Navajo Taco som også viste sig at være fremragende.
Vi kørte de få km hen til hotellet hvor vi hurtigt fik tjekket ind og hoppede i badetøjet og hoppede i poolen med udsigt til klippevæggene i Zion Nationalpark.
Det var alt for i dag. Klokken er blot 20.00 Utah Time og familien snorker løs….ohh det jetlag driller sgu. Men jeg kom ud og fik set noget solnedgang, da jeg ikke var klar til at sove.

Reklamer