Det blev lidt en kontrasternes dag. Jeg startede ud med at stå op kl. 5.30 for at nyde solopgangen fra vores balkon ved Monument Valley. Lyset var så småt dukket op ved 5.30 tiden og synet skuffede ikke. Så sad jeg der og nød stilheden indtil cirka 6.13 hvor solen dukkede op. Et helt fantastisk syn.

Jeg hoppede i seng igen og ved 8 tiden kom der lidt liv på værelset igen. Vi havde ikke ‘travlt’ i dag da turen ind på Monument Valleys grusvej jo var aflyst…men måske også godt det samme da det var blevet noget overskyet og så havde vi alligevel ikke fået det helt specielle lys på klipperne som solen giver.

Vi kørte derfor ned ad Monument Valley Scenic Highway 163 og fik da også et par billeder undervejs. Da vi ramte byen Kayenta ved Highway 160 gik vi ind i et Bakery i et supermarked og købte lidt morgenmad som vi tog på vejen. En halv times tid senere ramte vi så Scenic Highway 98 som vi skulle køre på 1 times tid indtil vi ville ramme byen Page hvor vi overnatter de næste 3 dage. Vi fik et par gode billeder undervejs her også.

Da vi ramte Page var vi kommet ind i Arizona og nu havde vi pludselig vundet 1 time da vi røg ind i en anden tidszone. Det gjorde at vi pludselig havde meget god tid inden vi skulle tjekke ind på hotellet. Vi fik en lille frokost på en lokal drive thru hvor man bestiller maden enten fra sin bil eller ved nogle små borde udenfor køkkenet. Maden blev så leveret på rulleskøjter.

Derefter tog vi den 5 minutters køretur ud til Horseshoe Bend hvor det væltede rundt med turister men den ligger også på Highway 89 som fører fra Grand Canyon til Bryce/Zion/Monument Valley og selvfølgelig Page. Det var en lille gå tur på cirka 15 minutter. Det var gåturen værd for det er et smukt syn men man skulle kæmpe hårdt for de gode billeder med alle de andre turister…

Så var det de 5 minutter tilbage til Page og hotellet men først lige et smut i Walmart lige overfor hotellet og få fyldt vand, øl og cola depotet op. Klokken var efterhånden blevet 13 og vi forsøgte at tjekke ind men værelset var ikke klar endnu. Vi fik dog lov at låne et kort så vi kunne komme til poolen og samtidig fik vi lige vasket en stor maskine tøj.

Ved 15 tiden fik vi så værelset og vi fik vores ting på plads og slappede af halvanden times tid inden vi ville tage en tidlig aftensmad. Aftensmaden blev indtaget på State 48 en lokal restaurant som leverede ganske glimrende mad til rimelige priser.

Efter aftensmaden kørte vi 30 minutter nordpå ad Scenic Highway 89 og vi kom igen ind i Utah. Her besøgte vi en lille roadside attraction ‘Toadstool Rimrock. Her var i modsætning til Horseshoe Bend ikke mange mennesker. 2 biler holdt der på parkeringspladsen klokken 19.30 Utah Time. Den ene var 1 familie der lige var ankommet. Dem overhalede vi hurtigt. Inde på stien mødte vi hvad der lignede en prærieulv. Den stak dog heldigvis hurtigt af opad en bjergside.

Turen ind til Toadstool Rimrock var ret nem og tog cirka 20 minutter. Der var ret flot med røde og specielt hvide kontraster og med solen på vej ned gav det nogle fine kontraster. Inde ved de første Rimrocks mødte vi 2 andre turister som kom fra et andet område derinde. Vi snakkede kort med dem og de anbefalede at vi gik den korte tur længere ind til nogle helt specielle hvide Rimrocks. Det gjorde vi så og det fortrød vi heller ikke. Det var ret unikt og fedt at rende rundt alene derinde.

Vi drog tilbage mod bilen og kørte tilbage til hotellet og Mikkel og jeg hoppede en tur i poolen.

PS Jeg hørte dansk for 3. Gang på 11 dage da vi mødte et dansk par i elevatoren på vej op. Den ene gang var dog da vi snakkede med dansk-amerikaneren Kjeld i Moab.

I morgen venter nye eventyr i Lower Antelope Canyon som er noget af det eneste Helle kan huske hun skulle på 3 uger…😃😎😀😉🤤 altså udover Las Vegas outlet

 

Reklamer