Næsten otte før jeg slog øjnene op…
Lidt morgenmad til Helle og jeg. Mads droppede for en gangs skyld mens Mikkel som sædvanlig var en syvsover.

Klokken 9.15 trillede vi ud fra hotellet og tankede bilen op til svimlende 3.85 pr liter det billigste vi endnu har set. Derefter trillede vi igennem Ute Mountain indtil vi cirka 45 minutter senere kom til Four Corners Monument.

Det er stedet hvor du står i 4 stater på én gang. Det er Navajo indianerne der ejer området og de tager sig godt betalt for at man får taget det billede. 5 dollars pr mand. Så lidt en turistfælde men nu er det krydset af på listen.

Derefter kørte vi videre på Highway 41 og Highway 162 i Utah indtil vi ramte byen Bluff. Da klokken efterhånden nærmede sig middag drejede vi ind på en hyggelig restaurant hvor drengene fik store klassiske dobbeltburgere. Helle fik noget hummus og jeg røg på en BLT sandwich. Igen en god frokost i en lille by på en øde highway.

Der var efterhånden kun 1 times kørsel tilbage til hotellet ved Monument Valley men det blev til et par fotostops undervejs. Først ved en sjov stenformation ved navn Mexican Hat. Derefter trillede vi videre til milemarker 13 på Highway 162 lidt nord for Monument Valley og fik taget de obligatoriske billede.

Så skulle vi de sidste km til hotellet og vi var der 13.30 og tog chancen om vi kunne tjekke ind. Det kunne vi ikke så vi kørte de få miles over til Monument Valley park hvor vi ville køre de 17 miles rundt på den grusvej der er derinde. Men her kom så en streg i regningen da vi skulle betale for at komme ind stod der at vejen var lukket for private køretøjer på ubestemt tid.

Vi kørte så op til Visitor Centret hvor vi ville se om vi kunne få noget info. Men informations disken var lukket. Vi gik så rundt og tog lidt billeder som nu også blev ret gode. På vejen ud spurgte jeg et par indianer guider i en biks hvad en tur ind i parken med en af deres biler ville koste. 700 kroner pr mand for et par timers køretur… tag den… de indianere er sgu forretningsmænd…

Vi kørte tilbage til hotellet og tjekkede ind på et ikke så stort værelse men til gengæld med egen balkon og et flot view ud over dalen. Nu er det pool tid og i aften skal solnedgangen tjekkes ud af hele familien mens jeg nok bliver alene om solopgangen ved 5.45 tiden i morgen

Reklamer