Vi skulle tværs over Florida til Clearwater Beach, hvor vi skulle bo på et godt Hilton hotel lige ud til den Mexicanske Golf. Turen tværs over Florida er ikke så lang, vi gjorde et stop i Tampa.

Her havde vi fundet et krigsskib som vi kunne komme på rundtur på. American Victory SS blev bygget til 2. verdenskrig, og var såmænd også funktionsdygtigt under Vietnam krigen og deltog der. Skibet var ikke så stort, så det tog kun 1 times tid at komme rundt på.

En guide vi mødte inde i motorrummet fortalte os at skibet stadig er funktionsdygtigt og stadig kan sejle, hvilket det gjorde 2 gange om året, hvor det sejler på et cruise.

Efter skibsturen fik vi en frokost i Tampa inden vi i god tid kørte videre mod Clearwater Beach. Her ankom vi ca. 1 1/2 time inden vi kunne checke, så vi fik lov til at sætte bagagen i receptionen. Vi gik så en tur i “hovedgaden” og hen langs den kridhvide sandstrand, samt soppede lidt i den varme Mexicanske Golf. Vi gik også en tur på molen, hvor man kunne komme ud og fiske fra, men det var vi nu ikke interessede i.

Vi fik værelset omkring kl. 15.00 os at komme en tur i golfen, hvor bølgerne var gode. Derefter fik vi lige tjekket pool området ud, som var lækkert, med et par gode spabade også. Aftensmaden tog vi på Hooters som lå lige overfor hotellet, så det var dejlig nemt.

Om aftenen gik vi ned for at se solnedgangen, men når man bor ved havet hjemme i Danmark, og det er lettere skyet her i golfen, så blev det så som så med det.

 

 

Reklamer