En “lang” køretur på 2,5 timer fra Fort Lauderdale til Cocoa Beach, hvor Mikkel og Morten selvfølgelig lige skulle teste badevandet. En lækker strand, men ikke nær så lækker som i Miami.

Derefter futtede vi stille og roligt videre til hotellet nær Kennedy Space Center som vi skulle besøge dagen efter. Da vi checkede ind opdagede Morten en seddel på receptionens disk, hvor der stod der skulle være en opsendelse af en raket fra Kennedy Space Center dagen efter. Hvor heldige kunne vi lige være? Man ville kunne se det fra hotellet.

Vi gik selvfølgelig en tur til poolen, men nærmest som vi var hoppet i poolen blev det tordenvejr, så vi trak over i en lille overdækket terrasse, hvor vi hyggede med spil. Mikkel og Morten bragte sig i spidsen med 4-3.

Det var klaret op igen, så nu tog vi den pool tur vi blev snydt for før.

Reklamer