Vi vågnede op i teltet godt møre. Der havde været utrolig meget støj og en baby gik nærmest ”amok” i teltet ved siden af flere gange i løbet af natten. Nu er det så prøvet og vi tager nok en hytte eller et hotelværelse en anden gang. Selvom vi var godt møre havde vi et godt program for dagen, som rangeren ved Visitor Centret havde foreslået os dagen før. Men først fik vi en god portion morgenmad.

Derefter begav vi os ud på en 5 km lang vandretur til Vernal Fall. En utrolig smuk tur startede blidt op – men sluttede ufatteligt hårdt. Vi gik hen til bunden af vandfaldet og fik taget et par billeder inden turen op begyndte. Det blev en hård optur, det startede med en kort sti hvor det gik lidt opad, men så kom til ”helvede”. 700 trin blev det til opad – men der var ingen tvivl om at det var hele den hårde tur værd. Vi gjorde en del stop undervejs – og det var den ene fantastiske udsigt efter den anden til det nu ”brølende” vandfald. Flot og fascinerende, men selvom vi var brugte da vi nåede toppen fortrød vi ikke.

På toppen sad vi lidt og drak noget vand og Mikkel spiste et halvt æble. Den anden halvdel røg ind i en busk. Det blev snuppet af et egern, og det gik ikke ubemærket hen hos de andre egern på toppen af Vernal Fall. Der blev jagtet rundt, og det var et ganske fornøjeligt syn.

Nedturen gik heldigvis noget nemmere, men vi var godt brugte og svedige da vi nåede hjem til teltet. Far og drengene hoppede en tur i poolen, mens mor sad i loungen og fik ladt nogle af vores elektroniske dimser op. Alt var tiltrængt. Det blev til en let frokost inden vi skulle ud på dagens anden vandretur.

Vi skulle en tur hen til Mirror Lake, og det var heldigvis en flad rute på ca. 3,5 km. Endnu engang en meget smuk tur, igennem en skov med masser af sten og hestelort. Der var også her vi mødte en ”bjørn” – eller var det bare en træstub der fik det til at gippe i familien…

Undervejs på ruten mødte Mads og mor en bambifamilie – det gjorde de fordi de ikke turde krydse vandet hen over et væltet træ. Mikkel var selvfølgelig først ovre, og så måtte far jo følge efter. Vi fik taget nogle smukke billeder af det fantastiske view, mens vi ventede på Mads og mor. Vi vandrede tilbage gennem skoven og tog parkbussen tilbage til teltet.

I teltet skiftede drengene og far til badetøj, for det var også et must at prøve at bade i floden.Det kom nogle af os da også – men det var kun far der for alvor kom under – men det var nu også mega koldt, men friskt og dejligt uden salt. Om aftenen hyggede vi os i loungen med tablets og kortspil inden vi gik i teltet og sov.

Reklamer