Så var det slut med smukke Bryce Canyon og Las Vegas ventede forude. Men på ruten som ”kun” var på 4 timer, hvis vi tog den direkte havde vi besluttet at gøre et par stop. Det kom vi ikke til at fortryde. Vi startede med at køre til Zion National Park. Og hold nu fast en smukkere rute finder man ikke ind i en nationalpark. Bjerge der tårnede sig op langs bilen, både foran og på siderne. Det var vi meget begejstrede for. Mikkel opdagede endda nogle bjerggeder oppe på en af bjergsiderne, og det var altså på en nærmest lodret væg.

Vi parkerede bilen og gik hen og tog en shuttlebus, som var eneste mulighed for at komme hen til et punkt hvor vi kunne hike fra, Zion Lodge. Det blev Emerald Pool vi besluttede at gå op til. En vandretur på næsten 5 km frem og tilbage – og det var hårdt – men vi kom ikke til at fortryde det. Det var nemlig en fantastisk vandring gennem bjerge, frodige træer og den blå himmel gjorde det ikke mindre smukt. Det var et par vandfald undervejs, og det så virkelig flot ud med vandstrålerne op mod solen.

Der var tre punkter på Emerald Pool turen. Vi nåede hurtigt op til det første og såmænd også det andet – som var nogle små ”Pools”. Vi tænkte at så kunne vi også klare det sidste stykke. Det var dog et rigtigt hårdt stykke opad på sten, på sten, på sten – og næsten 500 m. Det var dog hele turen værd, at stå oppe ved ”Emerald Pool” i skyggen og bare nyde synet. Det var vildt varmt, og det var også middagsvarmen vi var ude i, så vi var godt svedige og på nedturen stod vi under et af vandfaldene og kølede af.

Vi tog shuttlebussen tilbage til bilen og kørte videre mod Las Vegas, men vi havde besluttet at tage endnu en afstikker til Hoover Dam. En 221 meter høj dæmning. Desværre kom vi for sent til at kunne nå en rundvisning. Men vi gik over dæmningen og midt ude på dæmningen krydser man grænsen mellem Nevada og Arizona.

I bilen på vej til Las Vegas nåede temperaturen op på 119 grader fahrenheit – foreløbig rekord. Vi nærmede os efterhånden Las Vegas, og vi kørte lidt forkert, da GPS ikke var særlig hjælpsom inde i kaoset, men klokken 18 var vi på et decideret imponerende 5-stjernet hotel. Både mor, far og drengene var vildt imponerede. Parkeringskælderen var næsten noget man kunne bo i, og ingen af os havde prøvet noget lignende.

Vi fik værelse med udsigt til søen ved berømte Bellagio Hotel med det imponerende springvand, hvor der kørte vandshow hvert kvarter. Vi boede på 51. etage og havde også udsigt til blandt andet Eiffel Tårnet og et kæmpe pariserhjul. Da vi ingen frokost havde fået fandt vi en virkelig fed café med Harleyer hængende i loftet og stående flere steder på ”hylder” lige ved spisepladserne. Derudover var der en kæmpemæssig udgave af det amerikanske flag lavet af kæder og blinkende stjerner. Vi fik god mad – og det sorte hul fik en kæmpe-kæmpe dobbeltburger – mor en kæmpe sandwich, mens drengene fik nachos. Mads bestilte en apple pie som var så stor at der var nok til 4 personer. Jo jo ”bønderne” var kommet til Las Vegas. Godt mætte vandrede vi tilbage til hotellet og nød udsigten og fik slappet lidt af efter endnu en begivenhedsrig dag.

Reklamer